Kort fortalt

En ledelsesvandring er individuel ledersparring som en gåtur i naturen - et rum til at tænke klart, tale åbent og finde nye veje i dit lederskab.

  • Naturens ro og bevægelsen dæmper mental støj og skaber overskud til refleksion.
  • Vi går side om side og kan lade blikket vandre i omgivelserne.
  • Den fysiske bevægelse flytter dig fra hovedet og ned i kroppen.

Ledelsesvandring skærper dine personlige prioriteringer

En ledelsesvandring er en investering i din ledelseskraft. Det er her, du genfinder retningen, skærper dine personlige prioriteringer og henter roen til at stå stærkt i dit lederskab.

Med højt til himlen, plads til bevægelse og adgang til frisk luft får du et rum til at tænke nye tanker, frihed til at sige svære ting højt og mod på at mærke efter, hvad der driver dig i dit lederskab.

Jeg bruger min erfaring og indsigt i psykologi og ledelse, når jeg udfordrer dig, holder spejlet op, trykker dig på maven og låner dig et mere nuanceret blik på dig selv, mens vi går en tur.

"Vi ved, at blot to timer i naturen kan spores i vores blod i op til en uge, fordi vi producerer nogle særlige celler, som styrker vores immunforsvar."

- Simon Høegmark, ph.d i naturpsykologi

Vi går side om side og kan lade blikket vandre i omgivelserne. En ledelsesvandring er derfor også for dig, der foretrækker mere bevægelse og mindre øjenkontakt end i en traditionel sparring.

Hvorfor ledelsesvandring?

  • Plads til pauser og refleksion: Naturen giver os friheden til at lade samtalen holde pauser, hvor stilheden ikke føles akavet. Pauserne bliver derimod et aktivt rum for refleksion og dybere indsigter.
  • Genskaber din balance: Den fysiske bevægelse flytter dig fra hovedet og ned i kroppen. Naturens ro dæmper den mentale støj, reducerer stress og genskaber den indre balance, der er fundamentet for dit autentiske lederskab.
  • Kontakt til det, du har brug for i din ledelse: Ofte får vi bedre kontakt til både tvivl, sårbarhed, ressourcer og visioner, når vi er i bevægelse.
Sti til ledelsesvandring, Fotograf: Heidi Søndergård Mathiesen
En ledelsesvandring flytter din sparring fra mødelokalet til naturen.

En ledelsesvandring kan følges op med inspiration til, hvordan du skaber plads til mere refleksion og natur i din ledelseshverdag.

Ledelsesvandringen kan også bruges som forberedelse til at udforme dit personlige ledelsesgrundlag for at kunne stå stærkere i din ledelse eller som led i en rekrutteringsproces.

Vil du prøve en ledelsesvandring?

Aftal en gratis, uforpligtende samtale, hvor vi finder ud af, om formen passer til dig. En typisk ledelsesvandring:

  • Varighed: 1,5-2 timer
  • Sted: Det aftaler vi sammen
  • Pris: 3.000 kr. + moms
Kontakt mig

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om ledelsesvandring

Hvad er en ledelsesvandring?

En ledelsesvandring er individuel ledersparring, der foregår som en gåtur (walk-and-talk) i naturen i stedet for ved et skrivebord eller mødebord. Vi taler om din udvikling, dine værdier og dit personlige kompas som leder, mens bevægelsen og naturens ro skaber plads til refleksion.

Hvor foregår det, og hvor lang tid tager en session?

En session varer typisk 1,5-2 timer. Der er ikke ét fast mødested - vi aftaler sammen, hvor det giver mest mening at gå, så det passer til dig.

Er ledelsesvandring kun for enkeltpersoner, eller kan mit team også deltage?

Denne side handler om den individuelle form, men jeg tilbyder også ledelsesvandring for ledergrupper, hvor et helt ledelsesteam går og taler retning og samarbejde igennem sammen.

Skal jeg forberede noget, eller være i god form?

Nej. Vi går i et tempo, der passer til samtalen og til dig, og du behøver ikke forberede dig på anden måde end at tænke over, hvad der fylder for dig lige nu. Det vigtigste er, at du er klædt på til vejret.

Hvad koster en ledelsesvandring?

En ledelsesvandring koster 3.000 kr. + moms for en session på 1,5-2 timer. Se de øvrige priser og praktiske forhold på priser og praktik.

Hvordan booker jeg en ledelsesvandring?

Aftal en gratis, uforpligtende samtale, hvor vi finder ud af, om formen passer til dig, og lægger en plan for forløbet. Kontakt mig for at komme i gang.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Kontakt mig som det passer dig bedst - e-mail, telefon eller sms. Find mine kontaktoplysninger her.

Fortsæt læsningen

Mere om ledelsesudvikling

Se flere måder at samarbejde om din og jeres ledelsesudvikling →

Ledelsesudvikling - naturen inspirerer, Fotograf: Heidi Søndergård Mathiesen

Hvad er god ledersparring for dig?

August 2026 · Læsetid ca. 2 min.

God ledersparring er den, der matcher dig - dine behov, dine værdier og der, hvor du står i dit lederskab lige nu. Her får du de spørgsmål, der kan hjælpe dig med at finde den rette sparringspartner.

Læs mere →

Kontakt

Lad os starte med en dialog

Bliv klogere på, om jeg er den sparringspartner, du leder efter — til dig eller dit ledelsesteam.

Få en gratis afklarende samtale

Telefon / SMS
+45 66 55 44 66
E-mail
[Loading email...]

Husk at oplyse dit telefonnummer, hvis du skriver en e-mail.

Foretrækker du at skrive? Udfyld formularen, så svarer jeg inden for 1-2 arbejdsdage.

Skriv venligst dit navn.
Skriv venligst en gyldig e-mailadresse.
Skriv venligst dit telefonnummer.
Skriv venligst en kort besked.
Dine oplysninger behandles fortroligt. Jeg svarer inden for 1-2 hverdage.